Projektet PorganiX har vist, at frilandsbesætninger kan opnå en lav pattegrisedødelighed
Pattegrisedødelighed har i årevis været en uløst problematik både i konventionelle stalde og hos frilandsproducenterne. Dyrenes Beskyttelse har gentagne gange sat fokus på denne problematik, men udviklingen har stort set stået i stampe.
Center for Frilandsdyr har i årene 2018-2022 deltaget i Aarhus Universitets forskningsprojekt ”PorganiX” om griseavl. Målet var, at teste om nye racer eller krydsninger (genotyper) ville give mere robuste søer og lavere pattegrisedødelighed på friland. Projektet har brugt 5 år på at teste og analysere om ”TN70” gylte og søer fra Topigs Norsvin kunne forbedre overlevelsen blandt pattegrise på friland. Efter forskerne fra Aarhus Universitet har analyseret data fra over 4000 kuld, er konklusionen, at dødeligheden kan reduceres betragteligt hvis genetikken kombineres med godt management. I årevis har de officielle tal vist en pattegrisedødelighed på op mod 30% på friland, men i projektet var den nede omkring 18%. Et niveau der tidligere kun er set i få frilandsbesætninger. Alle søer i forsøget var unge, og det bør nævnes, at det stadig er uvist, om dødeligheden kan være udfordret hos ældre søer, fordi sandsynligheden for øget antal grise pr. kuld stiger med alderen på soen.
TN70 søerne fravænnede tungere grise end normalt, hvilket formodentlig skyldes både en tungere fødselsvægt og den kendsgerning, at TN70 søerne i gennemsnit har en pat mere end andre racer. Ekstra patter giver mindre konkurrence ved yveret, højere tilvækst og højere kuldvægt ved fravænning.
Opsummeret peger projektet på, at hvis vi vil have lavere dødelighed, skal vi gå efter mindre kuld og højere fødselsvægt. Det er helt afgørende, for med grise på friland er der ikke mulighed for at nurse så meget om grisene som i en indendørs produktion. Grisene skal være mere selvhjulpne, ligesom soen skal klare sig selv. Det hele skal ske på naturens præmisser.