Svinebranchen har en målsætning om at ophøre med kastration i 2018. Produktion af hangrise uden kastration er favorabel for dyrevelfærden, og kan dermed forbedre svinekødets image i offentligheden. Svineproducenterne får en økonomisk gevinst ved at undlade kastration i form af besparelse i arbejdstid og omkostninger til smertelindring, ligesom hangrise generelt har en bedre kødprocent og foderudnyttelse end galtgrise. En bedre foderudnyttelse er ligeledes positiv set i forhold til svineproduktionens miljøaftryk.
Udfordringen er at reducere ornelugtsproblemer gennem management og opstaldning, så hangrisenes naturlige produktion af ornelugts-komponenterne skatol og androstenon minimeres. Specielt for et højværdi-produkt som økologisk svinekød er det meget vigtigt markedsmæssigt at kunne garantere både god dyrevelfærd og en høj kød- og spisekvalitet, herunder frihed fra ornelugt i produktet.

Kød fra slagtesvin på friland vil kunne markedsføres både som et special-produkt, alene fordi grisene slagtes direkte fra marken, og som et i særlig grad dyrevelfærdsvenligt produkt. Det vil, med tanke på dyrevelfærden, være oplagt at undlade kastration af sådanne grise. Hovedparten af de hidtidige undersøgelser vedr. ornelugt hos økologiske hangrise er imidlertid gennemført på indendørs opstaldede svin, og det er nødvendigt at undersøge om udendørs hangrise giver særlige udfordringer med hensyn til ornelugt fra såvel skatol som androstenon.

Formål

Formålet med projektet har været at gøre det muligt at producere økologiske hangrise med reduceret ornelugt, og dermed skabe grundlag for forbedret dyrevelfærd samtidig med en øget effektivitet i økologisk svineproduktion. I projektet undersøges specifikt om adgang til jordskokker de sidste uger før slagtning kan reducere forekomsten af ornelugt hos hangrise på friland. Derudover vil andre fodringsstrategier med effekt på ornelugt (skatol) i indendørs produktion blive afprøvet på friland. I projektet vil desuden blive undersøgt, i hvilket omfang hangrise på friland oplever velfærdsmæssige problemer, afhængig af foder-strategi. Projektets primære output er en anbefaling vedr. fodringsstrategi/management i forhold til økologisk hangriseproduktion. Målet for rentabel økologisk hangriseproduktion er et niveau på max. 5 % frasortering af hangrise pga. ornelugt.

Resultater

Projektet har analyseret 173 slagtede hangrise for ornelugt, fordelt med 41 grise med adgang til jordskokker, 29 grise slutfedet på korn og 103 grise på græs. I Danmark anvendes pt. skatoltal og i mindre omfang lugtscore til frasortering af hangrise med ornelugt.

  • Projektets jordskok-hangrise viste meget lovende resultater vedr. ornelugt målt ved både skatoltal og lugtscore: Det gennemsnitlige skatoltal var 0,04 ppm, og ingen grise blev frasorteret pga. højt skatoltal (> 0,25 ppm) eller kraftig ornelugt ved lugttest. De kunne dermed uden problemer leve op til det opstillede mål om max. 5 % frasortering.
  • For de udendørs kontrolgrise på græs sås et gennemsnitligt skatoltal på 0,07 ppm. Det gav en frasortering på 2 % pga. højt skatoltal og 5 % pga. kraftig ornelugt ved lugttest. De opfyldte dermed lige netop det opstillede mål om max 5 % frasortering.
  • Resultaterne for grise der blev slutfedet på korn var ikke tilfredsstillende med et gennemsnitligt skatoltal på 0,16 ppm. Her sås en frasortering på 14 % pga. højt skatoltal og 17 % pga. kraftig ornelugt ved lugttest.

Projektet har også målt androstenon i spækprøver fra hangrisene. Der er ikke centralt fastsatte grænseværdier for androstenon med hensyn til forekomst af ornelugt, men de hidtil afrapporterede tærskelværdier fra ornelugts-forskningen er på 1-2 ppm.

  • Der sås stor variation i androstenon varierende fra 0,11 – 7,70 ppm.
  • Det gennemsnitlige androstenon-niveau for de tre foderstrategier var henholdsvis 2,44 ppm for jordskokhangrisene, 2,14 ppm for hangrisene slutfedet på korn og 1,64 ppm for kontrolgrisene på græs.
  • Projektets resultat er sammenligneligt med fund af androstenon i andre undersøgelser hos økologiske hangrise opstaldet i indendørs systemer med løbegård. Ved en fremtidig frasortering baseret på androstenon vil en stor andel af projektets hangrise, uafhængigt af foderstrategi, dermed risikere frasortering. Udendørs hangriseproduktion kan ikke løse androstenon-problematikken

Dyrevelfærden var god hos de udendørs hangrise i projektet.

  • Der var kun meget få bemærkninger vedr. sår og skader på hangrisene
  • Et lavt niveau af aggression, men dog med mest aggression hos jordskokhangrisene (9-10 aggressioner/time hos græs- og korngrise, 21 aggressioner/time hos jordskokgrise)
  • Et lavt niveau af opspring og forsøg på opspring, men dog med flest opspring hos jordskokhangrisene (5-6 opspring/time hos græs- og korngrise, 12 opspring/time hos jordskokgrise)