Produktion af hangrise i frilandsbesætninger og økologiske besætninger med maks. 5% frasortering
Fælles for alle frilandsbesætninger er, at de er omfattet af en række særregler der på den ene side sætter en mængde rammer for produktionen, men på den anden side åbner muligheder i forhold til markedsføring og salg af produkterne.
Projektets hovedindsatsområde har været management af hangrise, med fokus på flokdannelse, opvækstrammer, tilsmudsningsgrad og staldsystemer. Det politiske fokus på hangriseproduktion og kastrations-problematikken har sammen med en nyligt indgået aftale mellem Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse om en gradvis udfasning af kastration aktualiseret projektet.
Projektets overordnede konklusion: I besætninger, der har slagtesvin opstaldet i mindre grupper (under 45 slagtesvin pr sti) kan det generelt tilrådes at holde hangrisene i kønsopdelte grupper, samt at holde hangrisene i stabile grupper efter fravænning uden sammenblanding med nye dyr i opfedningsperioden. Det er dog sandsynligt, at også andre tiltag er nødvendige for at nå målet om max. 5 % frasortering pga. ornelugt.
Det kræver mere viden samt en vurdering af forholdene i den enkelte besætning. Ved hold af slagtesvin i større grupper kan det være vanskeligt at have kønsopdelte grupper, og de foreløbige resultater tyder på, at det måske heller ikke er så nødvendigt i større grupper. Der er ikke meget viden på området, og anbefalinger må rettes mod forholdene i den enkelte besætning. Der kan ikke på nuværende tidspunkt gives nogle generelle retningslinjer.
To af besætningerne med hangriseproduktion havde grisene på fold i en periode efter fravænning. Begge besætninger havde høj forekomst af hangrise med ornelugt, men betydningen af det udendørs produktionskoncept på forekomst af ornelugt kendes ikke. Nærværende projekt kan ikke give generelle retningslinjer vedr. hangrise-problematik ved hold af slagtesvin på friland. Det kan der læses mere om her.
I projektet blev der udarbejdet en tilsmudsningsskala til bedømmelse af grises tilsmudsningsgrad. Undersøgelser viser, at grise, som er meget beskidte af gødning, har et højere skatolindhold i spækket end grise der ikke er tilsvinede. Samme undersøgelser viser, at man ved at lave forbedret hygiejne kan nedbringe dyrenes skatoltal. Hensigten med tilsmudsningsskalaen er, i denne sammenhæng, at udpege hangrise med høj risiko for ornelugt forårsaget af høj koncentration af skatol. Tilsmudsningsgraden bedømmes i ugen op til slagt. Tilsmudsningsskalaen kan over tid, bruges til at sammenligne tilsmudsningsgraden og skatoltallet.
Projektet er koordineret med DMRA (Danish Meat Research Institut), VSP (Videncenter for Svineproduktion) og VFL (Videncentret for Landbrug) samt Økologisk Landsforening.